SALME 77:1-17

¹Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.

²Jeg råber højt til Gud, og han hører mig;

³jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

⁴jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. - Sela.

⁵Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.

⁶Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;

⁷jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.

⁸Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,

⁹er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

¹⁰har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? - Sela.

¹¹Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.

¹²Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

¹³Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.

¹⁴Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!

¹⁵Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

¹⁶udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. - Sela.

¹⁷Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;