SALME 73:7-28

⁷Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.

⁸I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,

⁹de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.

¹⁰(Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag).

¹¹De siger: “Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?”

¹²Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!

¹³Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,

¹⁴jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!

¹⁵Men jeg tænkte: “Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.”

¹⁶Så grunded jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,

¹⁷Til jeg kom ind i Guds Helligdomme*, skønned, hvordan deres Endeligt bliver: { *måske: Guds hellige Tanker. }

¹⁸Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.

¹⁹Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!

²⁰De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.

²¹Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,

²²var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.

²³Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;

²⁴du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.

²⁵Hvem har jeg i Himlen?* Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden! { *dvs. foruden dig. }

²⁶Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.

²⁷Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, du udsletter hver, som er dig utro.

²⁸Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.