19Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
20De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
21Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.