SALME 45:1-13

¹Til Sangmesteren. Til Liljerne*. Af Koras Sønner. En Maskil**. En Sang om Kærlighed. { *Musikudtryk af ukendt Betydning. / **se til Sl. 32, 1. }

²Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvæder mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.

³Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.

⁴Omgjord din Lænd med Sværdet, o Helt,

⁵Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfærd, din højre lære dig frygtelige Ting!

⁶Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet.

⁷Din Trone, o Gud, står evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav.

⁸Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller,

⁹af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller,

¹⁰Kongedøtre står i kostbare Klæder, Dronningen i Ofirguldets Skrud ved din højre.

¹¹Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre: Glem dit Folk og din Faders Hus,

¹²at Kongen må attrå din Skønhed, thi han er din Herre.

¹³Tyrus' Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest.