SALME 39:5-12

⁵Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

⁶Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. - Sela.

⁷Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

⁸Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

⁹Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

¹⁰Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

¹¹Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

¹²Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. - Sela.