SALME 35:4-20

⁴Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

⁵de blive som Avner for Vinden, og HERRENS Engel nedstøde dem,

⁶deres Vej blive mørk og glat, og HERRENS Engel forfølge dem!

⁷Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

⁸Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

⁹Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

¹⁰alle mine Ledemod sige: “HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!”

¹¹Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

¹²de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

¹³Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

¹⁴som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

¹⁵Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;

¹⁶for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.

¹⁷Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste* fra Løver. { *se til Sl. 22, 23. Åb. 6, 10. }

¹⁸Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

¹⁹Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

²⁰Thi de taler ej Fred, mod de stille i Landet udtænker de Svig;