11Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
12de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
13Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
14som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
15Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;