SALME 31:9-23

⁹Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.

¹⁰Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

¹¹Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

¹²For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Kendinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.

¹³Som en død er jeg gået dem af Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

¹⁴Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

¹⁵Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

¹⁶mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,

¹⁷lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

¹⁸HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden.

¹⁹Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

²⁰Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, øver mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

²¹Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

²²Lovet være HERREN, thi underfuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

²³Og jeg, som sagde i min Angst: “Jeg er bortstødt fra dine Øjne!” Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.