2HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,
3du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;
4thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,
5fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,
6i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du trofaste Gud,
7du hader dem, der holder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,
8jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.
9Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.
10Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.