SALME 139:1-18

¹Til Sangmesteren. Af David. En Salme. HERRE, du ransager mig og kender mig!

²Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,

³du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.

⁴Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.

⁵Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.

⁶At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!

⁷Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?

⁸Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der;

⁹tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,

¹⁰da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!

¹¹Og siger jeg: “Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!”

¹²så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.

¹³Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.

¹⁴Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.

¹⁵Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;

¹⁶som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.

¹⁷Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!

¹⁸Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.