97Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
100Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
101Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
105Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
106Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
SALME 119
SALME 119:97-112