137Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
139Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
145Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
146Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147Årle råber jeg til dig om Hjælp og bier på dine Ord.
148Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
149Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke på Sinde.
156Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
SALME 119
SALME 119:137-157