Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - ROMERNE - ROMERNE 6

ROMERNE 6:1-11

Help us?
Click on verse(s) to share them!
1Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Nåden kunde blive desto større?
2Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
3Eller vide I ikke, at vi, så mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?
4Vi bleve altså begravne med ham ved Dåben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, således også vi skulle vandre i et nyt Levned.
5Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog også være det ved hans Opstandelses,
6idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.
7Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden*. { *d. e. Synden har ikke flere Krav på ham. 1 Pet. 4, 1. }
8Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi også skulle leve med ham,
9efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.
10Thi det, han døde, døde han én Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.
11Således skulle også I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.

Read ROMERNE 6ROMERNE 6
Compare ROMERNE 6:1-11ROMERNE 6:1-11