ROMERNE 6:1-11

¹Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Nåden kunde blive desto større?

²Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?

³Eller vide I ikke, at vi, så mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?

⁴Vi bleve altså begravne med ham ved Dåben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, således også vi skulle vandre i et nyt Levned.

⁵Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog også være det ved hans Opstandelses,

⁶idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.

⁷Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden*. { *d. e. Synden har ikke flere Krav på ham. 1 Pet. 4, 1. }

⁸Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi også skulle leve med ham,

⁹efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.

¹⁰Thi det, han døde, døde han én Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.

¹¹Således skulle også I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.