1Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
2Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
3ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
4Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
5I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
6Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
7ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
8Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
9de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.
10Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;