ORDSPROGENE 6:22-31

²²på din Vandring lede den* dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner; { *sandsynligvis Visdommen. }

²³thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej

²⁴for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes* sleske Tunge! { se til Ordspr. 2, 16; 7, 5. }

²⁵Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!

²⁶Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.

²⁷Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?

²⁸Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?

²⁹Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.

³⁰Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler for at stille sin Sult?

³¹Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.