ORDSPROGENE 6:1-31

¹Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,

²er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,

³gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;

⁴und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,

⁵red dig som en Gazelle af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.

⁶Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.

⁷Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,

⁸sørger den dog om Sommeren for Æde og sanker sin Føde i Høst.

⁹Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?

¹⁰Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:

¹¹som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.

¹²En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,

¹³som blinker med Øjet*, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene, { *Tegn på Hån eller Ondsindethed. }

¹⁴som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;

¹⁵derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.

¹⁶Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:

¹⁷Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,

¹⁸et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,

¹⁹falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.

²⁰Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,

²¹bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;

²²på din Vandring lede den* dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner; { *sandsynligvis Visdommen. }

²³thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej

²⁴for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes* sleske Tunge! { se til Ordspr. 2, 16; 7, 5. }

²⁵Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!

²⁶Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.

²⁷Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?

²⁸Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?

²⁹Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.

³⁰Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler for at stille sin Sult?

³¹Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.