ORDSPROGENE 5:1-11

¹Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,

²at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.

³Thi af Honning drypper den Fremmedes* Læber, glattere end Olie er hendes Gane; { *se til Ordsp. 2, 16. }

⁴men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;

⁵hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed;

⁶hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.

⁷Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!

⁸Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,

⁹at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År*. { *dvs. dit Liv. }

¹⁰at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,

¹¹så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,