13Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
14Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
15Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
16Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
17Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
18Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
19Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
ORDSPROGENE 31
ORDSPROGENE 31:13-19