ORDSPROGENE 31:1-17

¹Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.

²Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?

³Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.

⁴Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,

⁵at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

⁶Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;

⁷lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.

⁸Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;

⁹luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!

¹⁰Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.

¹¹Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.

¹²Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.

¹³Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.

¹⁴Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.

¹⁵Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.

¹⁶Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.

¹⁷Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.