ORDSPROGENE 1:4-33

⁴de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;

⁵den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;

⁶de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.

⁷HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.

⁸Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.

⁹thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.

¹⁰Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!

¹¹Siger de: “Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!

¹²Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven.

¹³Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.

¹⁴Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!”

¹⁵- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;

¹⁶thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.

¹⁷Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;

¹⁸de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.

¹⁹Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.

²⁰Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;

²¹oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:

²²Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?

²³Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:

²⁴Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,

²⁵men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,

²⁶derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,

²⁷når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.

²⁸Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,

²⁹fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;

³⁰mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.

³¹Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;

³²thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;

³³men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.