2En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.
3Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.
4Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.
5Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
6Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENS Frygt undviger man ondt.
7Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
8Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
9Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
10Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.
11Ret Bismer og Vægtskål er HERRENS, hans Værk er alle Posens Lodder.
12Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
13Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
14Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
15I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.
16At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
17De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.
18Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
19Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
20Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
21Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
22Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
ORDSPROGENE 16
ORDSPROGENE 16:2-22