19Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
20Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
21Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
22Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
23Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.
24Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
25Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
26En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.
27En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.
28Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
29Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
ORDSPROGENE 16
ORDSPROGENE 16:19-29