1Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.
2Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.
3Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.
4Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.
5Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
6Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
7Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
8Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trussel at høre.
9Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.
10Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.
11Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.
12At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
ORDSPROGENE 13
ORDSPROGENE 13:1-12