14Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.
15Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.
16En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
17Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
18Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
19Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
20De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
21Den retfærdige times der intet ondt, gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
22Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbehag.
23Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.
24De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
25Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
26Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
ORDSPROGENE 12
ORDSPROGENE 12:14-26