ORDSPROGENE 11:7-29

⁷Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.

⁸Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.

⁹Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.

¹⁰Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.

¹¹Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.

¹²Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.

¹³Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.

¹⁴Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.

¹⁵Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.

¹⁶Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.* { *til dels efter den græske Oversettelse. }

¹⁷Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.

¹⁸Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.

¹⁹At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.

²⁰De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.

²¹Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.

²²Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.

²³Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.

²⁴En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.

²⁵Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.

²⁶Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.

²⁷Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.

²⁸Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.

²⁹Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.