LUKAS 5:5-15

⁵Og Simon svarede og sagde til ham: “Mester! vi have arbejdet hele Natten og fik intet; men på dit Ord vil jeg kaste Garnene ud.”

⁶Og da de gjorde det, fangede de en stor Mængde Fisk, og deres Garn sønderreves.

⁷Og de vinkede ad deres Staldbrødre i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og de fyldte begge Skibene, så at de var nær ved at synke.

⁸Men da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: “Gå bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!”

⁹Thi en Rædsel var påkommen ham og alle dem, som vare med ham, over den Fiskedræt, som de havde fået;

¹⁰ligeledes også Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, som vare Simons Staldbrødre. Og Jesus sagde til Simon: “Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker.”

¹¹Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham.

¹²Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han så Jesus, faldt han på sit Ansigt, bad ham og sagde: “Herre! om du vil, kan du rense mig.”

¹³Og han udrakte Hånden og rørte ved ham og sagde: “Jeg vil; bliv ren!” Og straks forlod Spedalskheden ham.

¹⁴Og han bød ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men “gå bort, og fremstil dig for Præsten, og offer for din Renselse, således som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!”

¹⁵Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom sammen for at høre og for at helbredes for deres Sygdomme.