LUKAS 23:1-53

¹Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.

²Og de begyndte at anklage ham og sagde: “Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv at han er Kristus, en Konge.”

³Men Pilatus spurgte ham og sagde: “Er du Jødernes Konge?” Og han svarede og sagde til ham: “Du siger det.”

⁴Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: “Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.”

⁵Men de bleve ivrigere og sagde: “Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.”

⁶Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.

⁷Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Område, sendte han ham til Herodes, som også selv var i Jerusalem i disse Dage.

⁸Men da Herodes så Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han håbede at se et Tegn blive gjort af ham.

⁹Og han gjorde ham mange Spørgsmål; men han svarede ham intet.

¹⁰Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.

¹¹Men da Herodes med sine Krigsfolk havde hånet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.

¹²På den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.

¹³Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Rådsherrerne og Folket

¹⁴og sagde til dem: “I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se. jeg har forhørt ham i eders Påhør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,

¹⁵og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; og se, han har intet gjort som han er skyldig at dø for.

¹⁶Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.”

¹⁷Men han var nødt til at løslade dem én på Højtiden.* { *verset mangler i adskillige af de ældste Håndskrifter og synes dannet efter Matth. 27, 15 og Mark. 15, 6. }

¹⁸Men de råbte alle sammen og sagde: “Bort med ham, men løslad os Barabbas!”

¹⁹Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.

²⁰Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.

²¹Men de råbte til ham og sagde: “Korsfæst, korsfæst ham!”

²²Men han sagde tredje Gang til dem: “Hvad ondt har da denne gjort Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.”

²³Men de trængte på med stærke Råb og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Råb fik Overhånd.

²⁴Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;

²⁵og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.

²⁶Og da de førte ham bort, toge de fat på en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset på ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.

²⁷Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.

²⁸Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: “I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!

²⁹Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.

³⁰Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!

³¹Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?”

³²Men der blev også to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.

³³Og da de vare komne til det Sted, som kaldes “Hovedskal”, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.

³⁴Men Jesus sagde: “Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.” Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.

³⁵Og Folket stod og så til; men også Rådsherrerne spottede ham og sagde: “Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.”

³⁶Men også Stridsmændene spottede ham, idet de trådte til, rakte ham Eddike og sagde:

³⁷“Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!”

³⁸Men der var også sat en Overskrift over ham skreven på Græsk og Latin og Hebraisk: “Denne er Jødernes Konge.” { *Ordene mangle i nogle af de ældste Håndskrifter. Joh. 19, 19. }

³⁹Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: “Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!”

⁴⁰Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: “Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?

⁴¹Og vi ere det med Rette; thi vi få igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.”

⁴²Og han sagde: “Jesus! kom mig i Hu, når du kommer i dit Rige!”

⁴³Og han sagde til ham: “Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.”

⁴⁴Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,

⁴⁵idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.

⁴⁶Og Jesus råbte med høj Røst og sagde: “Fader! i dine Hænder befaler jeg min Ånd;” og da han havde sagt det, udåndede han.

⁴⁷Men da Høvedsmanden så det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: “I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.”

⁴⁸Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de så, hvad der skete, og vendte tilbage.

⁴⁹Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligeså de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og så dette.

⁵⁰Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Rådsherre, en god og retfærdig Mand,

⁵¹han havde ikke samtykket i deres Råd og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;

⁵²han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.

⁵³Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.