LUKAS 19:22-37

²²Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke såede;

²³hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, så jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?

²⁴Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.

²⁵Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.

²⁶Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

²⁷Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!”

²⁸Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.

²⁹Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:

³⁰“Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Når I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!

³¹Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige således: Herren har Brug for det.”

³²Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.

³³Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: “Hvorfor løse I Føllet?”

³⁴Og de sagde: “Herren har Brug for det.”

³⁵Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder på Føllet og lod Jesus sætte sig derpå.

³⁶Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham på Vejen.

³⁷Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde: