LUKAS 12:2-48

²Men intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.

³Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket på Tagene.

⁴Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel og derefter ikke formå at gøre mere.

⁵Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slået ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham!

⁶Sælges ikke fem Spurve for to Penninge*? og ikke én af dem er glemt hos Gud. { *se Matth. 10, 29. }

⁷Ja, endog Hårene på eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.

⁸Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.

⁹Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.

¹⁰Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades.

¹¹Men når de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.

¹²Thi den Helligånd skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.”

¹³Men en af Skaren sagde til ham: “Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.”

¹⁴Men han sagde til ham: “Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?”

¹⁵Og han sagde til dem: “Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror på, hvad han ejer, selv om han har Overflod.”

¹⁶Og han sagde en Lignelse til dem: “Der var en rig Mand, hvis Mark havde båret godt.

¹⁷Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.

¹⁸Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;

¹⁹og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange År; slå dig til Ro, spis, drik, vær lystig!

²⁰Men Gud sagde til ham: Du Dåre! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til. som du har beredt?

²¹Således er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.”

²²Men han sagde til sine Disciple: “Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.

²³Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.

²⁴Giver Agt på Ravnene, at de hverken så eller høste og de have ikke Forrådskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?

²⁵Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?

²⁶Formå I altså ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?

²⁷Giver Agt på Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.

²⁸Klæder da Gud således det Græs på Marken, som i Dag står og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!

²⁹Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!

³⁰Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.

³¹Men søger hans Rige, så skulle disse Ting gives eder i Tilgift.

³²Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.

³³Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.

³⁴Thi hvor eders Skat er, der vil også eders Hjerte være.

³⁵Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!

³⁶Og værer I ligesom Mennesker, der vente på deres Herre, når han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, når han kommer og banker på, kunne lukke op for ham.

³⁷Salige ere de Tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gå om og varte dem op,

³⁸Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det således, da ere disse Tjenere salige.

³⁹Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.

⁴⁰Vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.”

⁴¹Men Peter sagde til ham: “Herre! siger du denne Lignelse til os eller også til alle?”

⁴²Og Herren sagde: “Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?

⁴³Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således.

⁴⁴Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.

⁴⁵Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: “Min Herre tøver med at komme” og så begynder at slå Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,

⁴⁶da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro:

⁴⁷Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;

⁴⁸men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have få Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.