JOHANNES 8:2-25

²og årle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.

³Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.

⁴Og de sige til ham: “Mester! denne Kvinde er greben i Hor på fersk Gerning.

⁵Men Moses bød os i Loven, at sådanne skulle stenes; hvad siger nu du?”

⁶Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren på Jorden.

⁷Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: “Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen på hende!”

⁸Og han bøjede sig atter ned og skrev på Jorden.

⁹Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.

¹⁰Men da Jesus rettede sig op og ingen så uden Kvinden, sagde han til hende: “Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?”

¹¹Men hun sagde: “Herre! ingen.” Da sagde Jesus: “Heller ikke jeg fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!”* { *Stykket 7, 53-8, 11 hørte oprindeligt ikke med til Johannesevangeliet, men blev allerede tidligt føjet ind på sin nuværende Plads. }

¹²Jesus talte da atter til dem og sagde: “Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.”

¹³Da sagde Farisæerne til ham: “Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt*.” { *gyldigt. }

¹⁴Jesus svarede og sagde til dem: “Om jeg end vidner om mig selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg går hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg går hen.

¹⁵I dømme efter Kødet+; jeg dømmer ingen. { +efter det udvortes. }

¹⁶Men om jeg også dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.

¹⁷Men også i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.

¹⁸Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig.”

¹⁹Derfor sagde de til ham: “Hvor er din Fader?” Jesus svarede: “I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I også min Fader.”

²⁰Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.

²¹Da sagde han atter til dem: “Jeg går bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg går hen, kunne I ikke komme.”

²²Da sagde Jøderne: “Mon han vil slå sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme?”

²³Og han sagde til dem: “I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.

²⁴Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder.”

²⁵De sagde da til ham: “Hvem er du?” Og Jesus sagde til dem: “Just det, som jeg siger eder.