JOHANNES 5:3-26

³I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, som ventede på, at Vandet skulde røres.

⁴Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.* { *De indklammede Ord i V. 3-4 mangle i de vigtigste Håndskrifter og ældste Oversættelser og synes at være en senere Tilføjelse. }

⁵Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År.

⁶Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: “Vil du blive rask?”

⁷Den syge svarede ham: “Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig.”

⁸Jesus siger til ham: “Stå op, tag din Seng og gå!”

⁹Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag;

¹⁰derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: “Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen.”

¹¹Han svarede dem: “Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!”

¹²Da spurgte de ham: “Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?”

¹³Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet.

¹⁴Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: “Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!”

¹⁵Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.

¹⁶Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat.

¹⁷Men Jesus svarede dem: “Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder.”

¹⁸Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

¹⁹Så svarede Jesus og sagde til dem: “Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså.

²⁰Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.

²¹Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gør også Sønnen levende, hvem han vil.

²²Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,

²³for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.

²⁴Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gået over fra Døden til Livet.

²⁵Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.

²⁶Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have Liv i sig selv.