JOHANNES 4:18-54

¹⁸Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.”

¹⁹Kvinden siger til ham: “Herre! jeg ser, at du er en Profet.

²⁰Vore Fædre have tilbedt på dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.”

²¹Jesus siger til hende: “Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være på dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.

²²I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.

²³Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Ånd og Sandhed; thi det er sådanne Tilbedere, Faderen vil have.

²⁴Gud er Ånd, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Ånd og Sandhed.”

²⁵Kvinden siger til ham: “Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); når han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.”

²⁶Jesus siger til hende: “Det er mig, jeg, som taler med dig.”

²⁷Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: “Hvad søger du?” eller: “Hvorfor taler du med hende?”

²⁸Da lod Kvinden sin Vandkrukke stå og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:

²⁹“Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?”

³⁰De gik ud af Byen og kom gående til ham.

³¹Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: “Rabbi, spis!”

³²Men han sagde til dem: “Jeg har Mad at spise, som I ikke kende.”

³³Da sagde Disciplene til hverandre: “Mon nogen har bragt ham noget at spise?”

³⁴Jesus siger til dem: “Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.

³⁵Sige I ikke: Der er endnu fire Måneder, så kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere allerede hvide til Høsten.

³⁶Den, som høster, får Løn og samler Frugt til et evigt Liv, så at de kunne glæde sig tilsammen, både den, som sår, og den, som høster.

³⁷Thi her er det Ord sandt: En sår, og en anden høster.

³⁸Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet på; andre have arbejdet, og I ere gåede ind i deres Arbejde.”

³⁹Men mange af Samaritanerne fra den By troede på ham på Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: “Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.”

⁴⁰Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.

⁴¹Og mange flere troede for hans Ords Skyld.

⁴²Og til Kvinden sagde de: “Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.”

⁴³Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.

⁴⁴Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.

⁴⁵Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem på Højtiden; thi også de vare komne til Højtiden.

⁴⁶Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn lå syg i Kapernaum.

⁴⁷Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.

⁴⁸Da sagde Jesus til ham: “Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.”

⁴⁹Embedsmanden siger til ham: “Herre! kom, før mit Barn dør.”

⁵⁰Jesus siger til ham: “Gå bort, din Søn lever.” Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.

⁵¹Men allerede medens han var på Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.

⁵²Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: “I Går ved den syvende time forlod Feberen ham.”

⁵³Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: “Din Søn lever;” og han troede selv og hele hans Hus.

⁵⁴Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.