Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - JOHANNES - JOHANNES 14

JOHANNES 14:5-21

Help us?
Click on verse(s) to share them!
5Thomas siger til ham: “Herre! vi vide ikke, hvor du går hen; og hvorledes kunne vi vide Vejen?”
6Jesus siger til ham: “Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig.
7Havde I kendt mig, da havde I også kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham.”
8Filip siger til ham: “Herre! vis os Faderen, og det er os nok.”
9Jesus siger til ham: “Så lang en Tid har jeg været hos eder, og du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?
10Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gør sine Gerninger.
11Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, så tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!
12Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, de Gerninger, som jeg gør, skal også han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg går til Faderen,
13og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må herliggøres ved Sønnen.
14Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.
15Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
16Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig,
17den Sandhedens Ånd, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal være i eder.
18Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.
19Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve.
20På den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder.
21Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham.”

Read JOHANNES 14JOHANNES 14
Compare JOHANNES 14:5-21JOHANNES 14:5-21