JOHANNES 11:12-31

¹²Da sagde Disciplene til ham: “Herre! sover han, da bliver han helbredt.”

¹³Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.

¹⁴Derfor sagde da Jesus dem rent ud: “Lazarus er død!

¹⁵Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!”

¹⁶Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: “Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!”

¹⁷Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.

¹⁸Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier* derfra. { *omtrent halvanden Fjerdingvej, Luk. 24, 18. }

¹⁹Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.

²⁰Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.

²¹Da sagde Martha til Jesus: “Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.

²²Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.”

²³Jesus siger til hende: “Din Broder skal opstå.”

²⁴Martha siger til ham: “Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag.”

²⁵Jesus sagde til hende: “Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.

²⁶Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?”

²⁷Hun siger til ham: “Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden.”

²⁸Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: “Mesteren er her og kalder ad dig.”

²⁹Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.

³⁰Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham.

³¹Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.