Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - HØJSANGEN - HØJSANGEN 5

HØJSANGEN 5:1-12

Help us?
Click on verse(s) to share them!
1Jeg kommer i min Have, min Søster, min Brud, jeg plukker min Myrra og Balsam, jeg spiser min Honning og Saft*, jeg drikker min Vin og Mælk. Venner, spis og drik og berus jer i Kærlighed! { *dvs. Druehonning. }
2Jeg sov, men mit hjerte våged; tys, da banked min ven: “Luk op for mig, o Søster, min Veninde, min Due, min rene, thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Dråber.”
3Jeg har taget min Kjortel af, skal jeg atter tage den på? Jeg har tvættet mine Fødder, skal jeg atter snavse dem til?
4Gennem Gluggen* rakte min Ven sin Hånd, det brusede stærkt i mit Indre. { *i Døren. }
5Jeg stod op og åbned for min Ven; mine Hænder drypped af Myrra, mine Fingre af flydende Myrra, da de rørte ved Låsens Håndtag.
6Så lukked jeg op for min Ven, men min Ven var gået sin Vej. Jeg var ude af mig selv ved hans Ord. Jeg søgte, men fandt ham ikke, kaldte, han svared mig ikke.
7Vægterne, som færdes i Byen, traf mig, de slog og såred mig; Murens Vægtere rev Kappen af mig.
8Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre: Såfremt I finder min Ven, hvad skal I da sige til ham? At jeg er syg af Kærlighed!
9“Hvad Fortrin har da din Ven, du fagreste blandt Kvinder? Hvad Fortrin har da din Ven, at du besværger os så?”
10Min Ven er hvid og rød, herlig blandt Titusinder,
11hans Hoved er det fineste Guld, hans Lokker er Ranker, sorte som Ravne,
12hans Øjne som Duer ved rindende Bække, badet i Mælk og siddende ved Strømme*, { *usikkert Ord. }

Read HØJSANGEN 5HØJSANGEN 5
Compare HØJSANGEN 5:1-12HØJSANGEN 5:1-12