Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - GERNINGER - GERNINGER 8

GERNINGER 8:13-34

Help us?
Click on verse(s) to share them!
13Men Simon troede også selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han så Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
14Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
15og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de måtte få den Helligånd;
16thi den var endnu ikke falden på nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
17Da lagde de Hænderne på dem, og de fik den Helligånd.
18Men da Simon så, at den Helligånd blev given ved Apostlenes Håndspålæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
19“Giver også mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne på, han må få den Helligånd.”
20Men Peter sagde til ham: “Gid dit Sølv må gå til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
21Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
22Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Påfund måtte forlades dig.
23Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.”
24Men Simon svarede og sagde: “Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.”
25Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
26Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: “Stå op og gå mod Syd på den Vej, som går ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.”
27Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
28Og han var på Hjemvejen og sad på sin Vogn og læste Profeten Esajas.
29Men Ånden sagde til Filip: “Gå hen og hold dig til denne Vogn!”
30Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: “Forstår du også det, som du læser?”
31Men han sagde: “Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?” Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
32Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: “Som et Får blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, således oplader han ej sin Mund.
33I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?”
34Men Hofmanden talte til Filip og sagde: “Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?”

Read GERNINGER 8GERNINGER 8
Compare GERNINGER 8:13-34GERNINGER 8:13-34