GERNINGER 3:4-24

⁴Da så Peter tillige med Johannes fast på ham og sagde: “Se på os!”

⁵Og han gav Agt på dem, efterdi han ventede at få noget af dem.

⁶Men Peter sagde: “Sølv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræerens Navn stå op og gå!”

⁷Og han greb ham ved den højre Hånd og rejste ham op.

⁸Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud.

⁹Og hele Folket så ham gå omkring og love Gud.

¹⁰Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne Port til Helligdommen for at få Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som var timedes ham.

¹¹Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, løb alt Folket rædselsslagent sammen om dem i den Søjlegang, som kaldes Salomons.

¹²Men da Peter så det, talte han til Folket: “I israelitiske Mænd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I på os, som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan gå?

¹³Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, har herliggjort sin Tjener* Jesus, hvem I prisgave og fornægtede for Pilatus, da han dømte, at han skulde løslades. { *Es. 42, 1. Matth. 27, 23. Joh. 19, 4. }

¹⁴Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bade om, at en Morder måtte skænkes eder.

¹⁵Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de døde, hvorom vi ere Vidner.

¹⁶Og i Troen på hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans Førlighed i Påsyn af eder alle.

¹⁷Og nu, Brødre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom også eders Rådsherrer.

¹⁸Men Gud har således fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide.

¹⁹Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder må blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider må komme fra Herrens Åsyn,

²⁰og han må sende den for eder bestemte Kristus, Jesus,

²¹hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ældste Dage.

²²Moses sagde: “En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre i alt, hvad han end vil tale til eder.

²³Men det skal ske, hver Sjæl, som ikke hører den Profet, skal udryddes af Folket.”

²⁴Men også alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, så mange som talte, have også forkyndt disse Dage.