GERNINGER 2:8-15

⁸Hvor kunne vi da høre dem tale, hver på vort eget Mål, hvor vi ere fødte,

⁹Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien. Pontus og Asien*, { *dvs. den vestlige Del af Lilleasien, jfr. Ap. G. 6, 9. K. 16, 6. K. 19, 10. 22. 26. 27. 31. K. 20, 4. 16. 18. K. 21, 27. K. 24, 18. K. 27, 2. Rom. 16, 5. 1 Kor. 16, 9. 2 Kor. 1, 8. 2 Tim. 1, 15. 1 Pet. 1, 1. Åb. 1, 4. 11. }

¹⁰i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,

¹¹Jøder og Proselyter*, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemål?” { *den jødiske Tros Tilhængere, som ikke ere Jøder af Fødsel. }

¹²Og de forbavsedes alle og, vare tvivlrådige og sagde den ene til den anden: “Hvad kan dette være?”

¹³Men andre sagde spottende: “De ere fulde af sød Vin.”

¹⁴Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: “I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og låner Øre til mine Ord!

¹⁵Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time* på Dagen; { *Klokken 9 Formiddag. }