Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - GERNINGER - GERNINGER 27

GERNINGER 27:23-37

Help us?
Click on verse(s) to share them!
23Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg også tjener, og sagde:
24“Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se, Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig.”
25Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske således, som der er blevet talt til mig.
26Men vi må strande på en Ø.”
27Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.
28Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.
29Og da de frygtede, at vi skulde støde på Skær, kastede de fire Ankre ud fra Bagstavnen og bade til, at det måtte blive Dag.
30Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg på at flygte fra Skibet og firede Båden ned i Søen under Påskud af, at de vilde lægge Ankre ud fra Forstavnen,
31da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: “Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes.”
32Da kappede Stridsmændene Bådens Tove og lode den falde ned.
33Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: “Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.
34Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Hår på Hovedet skal gå tabt for nogen af eder.”
35Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.
36Da bleve de alle frimodige og toge også Næring til sig.
37Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.

Read GERNINGER 27GERNINGER 27
Compare GERNINGER 27:23-37GERNINGER 27:23-37