Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - GERNINGER - GERNINGER 15

GERNINGER 15:4-21

Help us?
Click on verse(s) to share them!
4Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.
5Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: “Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov.”
6Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag.
7Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: “I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro.
8Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligånd lige så vel som os.
9Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.
10Hvorfor friste I da nu Gud, så I lægge et Åg på Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formået at bære?
11Men vi tro, at vi bliver frelste ved den Herres Jesu Nåde på samme Måde som også de.”
12Men hele Mængden tav og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.
13Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: “I Mænd, Brødre, hører mig!
14Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.
15Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:
16“Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,
17for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette.”
18Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger.
19Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,
20men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.
21Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædike ham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne.”

Read GERNINGER 15GERNINGER 15
Compare GERNINGER 15:4-21GERNINGER 15:4-21