GERNINGER 15:1-20

¹Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: “Dersom I ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste.”

²Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, så besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i Anledning af dette Spørgsmål.

³Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.

⁴Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.

⁵Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: “Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov.”

⁶Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag.

⁷Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: “I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro.

⁸Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligånd lige så vel som os.

⁹Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.

¹⁰Hvorfor friste I da nu Gud, så I lægge et Åg på Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formået at bære?

¹¹Men vi tro, at vi bliver frelste ved den Herres Jesu Nåde på samme Måde som også de.”

¹²Men hele Mængden tav og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.

¹³Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: “I Mænd, Brødre, hører mig!

¹⁴Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.

¹⁵Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:

¹⁶“Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,

¹⁷for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette.”

¹⁸Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger.

¹⁹Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,

²⁰men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.