35Thi han siger også i en anden Salme: “Du skal ikke tilstede din hellige at se Forrådnelse.”
36David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Rådslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og så Forrådnelse;
37men den, som Gud oprejste, så ikke Forrådnelse.
38Så være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;
39og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.
40Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:
41“Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den.””
42Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord måtte blive talte til dem på den følgende Sabbat.