32Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus;
33som der også er skrevet i den anden Salme: “Du er min Søn, jeg har født dig i Dag.”
34Men at han har oprejst ham fra de døde, så at han ikke mere skal vende tilbage til Forrådnelse, derom har han sagt således: “Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste.”
35Thi han siger også i en anden Salme: “Du skal ikke tilstede din hellige at se Forrådnelse.”
36David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Rådslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og så Forrådnelse;
37men den, som Gud oprejste, så ikke Forrådnelse.
38Så være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;
39og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.
40Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:
41“Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den.””