GERNINGER 10:26-47

²⁶Men Peter rejste ham op og sagde: “Stå op! også jeg er selv et Menneske.”

²⁷Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.

²⁸Og han sagde til dem: “I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgås med eller komne til nogen, som er af et fremmede Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.

²⁹Derfor kom jeg også uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spørger eder da, af hvad Årsag I hentede mig?”

³⁰Og Kornelius sagde: “For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et strålende Klædebon,

³¹og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.

³²Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde, til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, når han kommer.

³³Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds Åsyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Herren.”

³⁴Men Peter oplod Munden og sagde: “Jeg forstår i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;

³⁵men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham;

³⁶det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.

³⁷I kende det, som er udgået over hele Judæa, idet det begyndte fra Galilæa, efter den Dåb, som Johannes prædikede,

³⁸det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligånd og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham;

³⁹og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort både i Jødernes Land og i Jerusalem, han, som de også sloge ihjel, idet de hængte ham på et Træ.

⁴⁰Ham oprejste Gud på den tredje dag og gav ham at åbenbares,

⁴¹ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de døde.

⁴²Og han har påbudt os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde.

⁴³Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror på ham, skal få Syndernes Forladelse ved hans Navn.”

⁴⁴Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligånd på alle dem, som hørte Ordet.

⁴⁵Og de troende af Omskærelsen, så mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, af den Helligånds Gave var bleven udgydt også over Hedningerne;

⁴⁶thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud.

⁴⁷Da svarede Peter: “Mon nogen kan formene disse Vandet; så de ikke skulde døbes, de, som dog havde fået den Helligånd lige så vel som vi?”