FØRSTE KONGEBOG 20:32-42

³²Så bandt de Sæk om Lænderne og Reb om Hovederne og kom til Israels Konge og sagde: “Din Træl Benhadad siger: Lad mig leve!” Han svarede: “Er han endnu i Live? Han er min Broder!”

³³Det tog Mændene for et godt Varsel. og de tog ham straks på Ordet, idet de sagde: “Benhadad er din Broder!” Da sagde han: “Gå hen og hent ham!” Så gik Benhadad ud til ham, og han tog ham op i Vognen til sig.

³⁴Benhadad sagde nu til ham: “De Byer, min Fader fratog din Fader, vil jeg give tilbage, og du må bygge dig Gader i Damaskus, lige som min Fader gjorde i Samaria! På disse Vilkår give du mig fri!” Og han sluttede Pagt med ham og lod ham gå.

³⁵Men en af Profetsønnerne sagde med HERRENS Ord til sin Fælle: “Slå mig!” Men han vægrede sig derved.

³⁶Da sagde han til ham: “Fordi du ikke har adlydt HERRENS Ord. skal en Løve dræbe dig, når du går bort fra mig!” Og da han gik bort fra ham, traf en Løve på ham og dræbte ham.

³⁷Så traf Profetsønnen en anden og sagde til ham: “Slå mig!” Og den anden slog ham og sårede ham.

³⁸Så gik Profeten hen og stillede sig på den Vej, Kongen kom, og gjorde sig ukendelig med et Bind for Øjnene.

³⁹Da Kongen kom forbi, råbte han til ham: “Din Træl var draget med i Kampen; da kom en hen til mig med en Mand* og sagde: Vogt den Mand vel! Slipper han bort, skal du svare for hans Liv med dit eget Liv eller bøde en Talent Sølv! { *dvs. en Fiende, han havde taget til Fange. }

⁴⁰Men din Træl var optaget snart her, snart der, og borte var han.” Da sagde Israels Konge til ham: “Det er din Dom, du har selv fældet den!”

⁴¹Så tog han hurtig Bindet fra Øjnene, og Israels Konge genkendte ham som en af Profeterne.

⁴²Og han sagde til ham: “Så siger HERREN: Fordi du gav Slip på den Mand, der var hjemfaldet til mit Band, skal du svare for hans Liv med dit eget Liv og for hans Folk med dit eget Folk!”