FØRSTE KONGEBOG 18:4-29

⁴og dengang Jesabel lod HERRENS Profeter udrydde, tog han og skjulte hundrede Profeter, halvtredsindstyve i én Hule og halvtredsindstyve i en anden, og sørgede for Brød og Vand til dem.

⁵Akab sagde nu til Obadja: “Kom, lad os drage rundt i Landet til alle Vandkilder og Bække, om vi mulig kan finde så meget Græs, at vi kan holde Liv i Hestene og Muldyrene og slippe for at dræbe noget af Dyrene!”

⁶Så delte de Landet, som de skulde gennemvandre, mellem sig, således at Akab og Obadja drog hver sin Vej.

⁷Medens nu Obadja var undervejs, se, da trådte Elias ham i Møde; Obadja genkendte ham og faldt på sit Ansigt og sagde: “Er det dig, min Herre Elias?”

⁸Han svarede: “Ja, det er mig! Gå hen og sig til din Herre, at Elias er her!”

⁹Men han sagde: “Hvormed har jeg dog syndet, siden du vil give din Træl i Akabs Hånd, for at han kan slå mig ihjel?

¹⁰Så sandt HERREN din Gud lever, der er ikke et Folk eller Rige, min Herre ikke har sendt Bud til for at lede efter dig; og blev der sagt, at du ikke var der, tog han Riget og Folket i Ed på, at de ikke havde fundet dig.

¹¹Og nu siger du, at jeg skal gå hen og sige til min Herre, at Elias er her!

¹²Hvis nu HERRENS Ånd, når jeg har forladt dig, fører dig bort til et Sted, jeg ikke kender, og jeg kommer og melder det til Akab, og han ikke finder dig, lader han mig dræbe. Og din Træl har dog frygtet HERREN fra Ungdommen af!

¹³Er det ikke kommet min Herre for Øre, hvad jeg gjorde, da Jesabel lod HERRENS Profeter dræbe, hvorledes jeg skjulte hundrede af HERRENS Profeter, halvtredsindstyve i én Hule og halvtredsindstyve i en anden, og sørgede for Brød og Vand til dem?

¹⁴Og nu siger du, at jeg skal gå hen og sige til din Herre, at Elias er her - han lader mig dræbe!”

¹⁵Da sagde Elias: “Så sandt Hærskarers HERRE lever, han, for hvis Åsyn jeg står, i Dag vil jeg træde frem for ham.”

¹⁶Obadja gik da Akab i Møde og meldte ham det, og Akab gik Elias i Møde.

¹⁷Da Akab fik Øje på Elias, sagde han til ham: “Er det dig, du, som bringer Ulykke over Israel!”

¹⁸Men han svarede: “Det er ikke mig, der har bragt Ulykke over Israel, men dig og din Faders Hus, fordi I har forladt HERREN og holder eder til Ba'alerne!

¹⁹Men send nu Bud og kald hele Israel sammen til mig på Karmels Bjerg og tillige de 450 Ba'alsprofeter og de 400 Asjeraprofeter, som spiser ved Jesabels Bord!”

²⁰Da sendte Akab Bud rundt til alle Israelitterne og samlede Profeterne på Karmels Bjerg.

²¹Elias trådte så frem for alt Folket og sagde: “Hvor længe vil I blive ved at halte til begge Sider? Er HERREN Gud, så hold eder til ham, og er Ba'al Gud, så hold eder til ham!” Men Folket svarede ham ikke et Ord.

²²Da sagde Elias til Folket: “Jeg er den eneste af HERRENS Profeter, der er tilbage, og Ba'als Profeter er 450 Mand;

²³lad os nu få to unge Tyre; så skal de vælge den ene Tyr og hugge den i Stykker og lægge den på Brændet, men Ild må de ikke lægge til; den anden vil jeg lave til og lægge på Brændet, men uden at tænde Ild.

²⁴Så skal I påkalde eders Guds Navn, og jeg vil påkalde HERRENS Navn; den Gud, der svarer med Ild, han er Gud!” Alt Folket sagde: “Det Forslag er godt!”

²⁵Derpå sagde Elias til Ba'als Profeter: “Vælg eder den ene Tyr og lav den til først, thi I er de mange, og påkald så eders Guds Navn, men I må ikke tænde Ild!”

²⁶Så tog de Tyren og lavede den til og påkaldte Ba'als Navn fra Morgen til Middag, idet de råbte: “Hør os, Ba'al!” Men ikke en Lyd hørtes, der var ingen, som svarede; og de dansede haltende omkring det Alter, de havde opført.

²⁷Men da det var blevet Middag, hånede Elias dem og sagde: “I må råbe højt, thi han er jo en Gud! Han er vel faldet i Tanker eller gået afsides eller rejst bort, eller han er faldet i Søvn og må først vågne!”

²⁸Da råbte de højt, og som de havde for Skik, sårede de deres Legemer med Sværd og Spyd, til Blodet flød ned ad dem.

²⁹Og da det var over Middag, begyndte de at rase, og det varede lige til hen imod Afgrødeofferets Tid*, men ikke en Lyd hørtes, ingen svarede, og ingen agtede derpå. { *det daglige Afgrødeoffer, som bragtes om Eftermiddagen. Sl. 115, 5 ff. }