Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - FØRSTE KONGEBOG - FØRSTE KONGEBOG 17

FØRSTE KONGEBOG 17:2-14

Help us?
Click on verse(s) to share them!
2Derpå kom HERRENS Ord til ham således:
3“Gå bort herfra og begiv dig østerpå og hold dig skjult ved Bækken Krit østen for Jordan;
4du skal drikke af Bækken, og Ravnene har jeg pålagt at sørge for Føde til dig der.”
5Da gik han og gjorde efter HERRENS Ord, han gik hen og tog Bolig ved Bækken Krit østen for Jordan;
6og Ravnene bragte ham Brød om Morgenen og kød om Aftenen, og han drak af Bækken.
7Men nogen Tid efter tørrede Bækken ud, eftersom der ingen Regn faldt i Landet.
8Da kom HERRENS Ord til ham således:
9“Begiv dig til Zarepta, som hører til Zidon, og tag Bolig der; se, jeg har pålagt en Enke der at sørge for Føde til dig.”
10Så begav han sig til Zarepta, og da han kom til Byens Port, fik han Øje på en Enke, som var ved at sanke Brænde, og råbte til hende: “Hent mig lidt Vand i et Kar, for at jeg kan drikke!”
11Og da hun gik bort for at hente det, råbte han efter hende: “Tag også et Stykke Brød med til mig!”
12Men hun svarede: “Så sandt HERREN din Gud lever, jeg ejer ikke Brød, men kun en Håndfuld Mel i Krukken og lidt Olie i Dunken; jeg var netop ved at sanke et Par Stykker Brænde for at gå hjem og tillave det til mig og min Søn; og når vi har spist det, må vi dø!”
13Da sagde Elias til hende: “Frygt ikke! Gå hjem og gør, som du siger; men lav først et lille Brød deraf til mig og bring mig det; siden kan du lave noget til dig selv og din Søn!
14Thi så siger HERREN, Israels Gud: Melkrukken skal ikke blive tom, og Olien i Dunken skal ikke slippe op, før den Dag HERREN sender Regn over Jorden!”

Read FØRSTE KONGEBOG 17FØRSTE KONGEBOG 17
Compare FØRSTE KONGEBOG 17:2-14FØRSTE KONGEBOG 17:2-14