4 MOSEBOG 22:6-27

⁶Kom nu og forband mig det Folk, thi det er mig for mægtigt: måske jeg da kan slå det og jage det ud af Landet. Thi jeg ved, at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander, forbandet!”

⁷Da gav Moabs og Midjans Ældste sig på Vej, forsynede med Spåmandsløn, og da de kom til Bileam, overbragte de ham Balaks Ord.

⁸Han sagde til dem: “Bliv her Natten over, så skal jeg give eder Svar, efter som HERREN vil tale til mig!” Moabs Høvdinger blev da hos Bileam.

⁹Men Gud kom til Bileam og spurgte: “Hvem er de Mænd, som er hos dig?”

¹⁰Men Bileam svarede Gud: “Zippors Søn, Kong Balak af Moab, har sendt mig det Bud:

¹¹Se, et Folk er udvandret fra Ægypten og har oversvømmet Landet! Kom nu og forband mig det, måske jeg da kan overvinde det og jage det bort!”

¹²Men Gud sagde til Bileam: “Du må ikke gå med dem, du må ikke forbande det Folk, thi det er velsignet!”

¹³Næste Morgen stod Bileam op og sagde til Balaks Høvdinger: “Vend tilbage til eders Land, thi HERREN vægrer sig ved at give mig Tilladelse til at følge med eder!”

¹⁴Da brød Moabs Høvdinger op, og de kom til Balak og meldte: “Bileam vægrede sig ved at følge med os!”

¹⁵Men Balak sendte på ny Høvdinger af Sted, flere og mere ansete end de forrige;

¹⁶og de kom til Bileam og sagde til ham: “Således siger Balak, Zippors Søn: Undslå dig ikke for at komme til mig!

¹⁷Jeg vil lønne dig rigeligt og gøre alt, hvad du kræver af mig. Kom nu og forband mig det Folk!”

¹⁸Men Bileam svarede Balaks Folk: “Om Balak så giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus, formår jeg dog hverken at gøre lidt eller meget imod HERREN min Guds Befaling;

¹⁹bliv derfor også I her Natten over, for at jeg kan få at vide, hvad HERREN yderligere vil tale til mig!”

²⁰Da kom Gud om Natten til Bileam og sagde til ham: “Er disse Mænd kommet til dig for at hente dig, så følg med dem; men du må ikke gøre andet, end hvad jeg siger dig!”

²¹Så stod Bileam op næste Morgen og sadlede sit Æsel og fulgte med Moabs Høvdinger.

²²Men Guds Vrede blussede op, fordi han fulgte med, og HERRENS Engel stillede sig på Vejen for at stå ham imod, da han kom ridende på sit Æsel fulgt af sine to Tjenere.

²³Da nu Æselet så HERRENS Engel stå på Vejen med draget Sværd i Hånden, veg det ud fra Vejen og gik ind på Marken; men Bileam slog Æselet for at tvinge det tilbage på Vejen.

²⁴Da stillede HERRENS Engel sig i Hulvejen mellem Vingårdene, hvor der var Mure på begge Sider;

²⁵og da Æselet så HERRENS Engel, trykkede det sig op til Muren, så det trykkede Bileams Fod op mod Muren, og han gav sig atter til at slå det.

²⁶HERRENS Engel gik nu længere frem og stillede sig i en Snævring, hvor det ikke var muligt at komme til Siden, hverken til højre eller venstre.

²⁷Da Æselet så HERRENS Engel, lagde det sig ned med Bileam. Da blussede Bileams Vrede op, og han gav sig til at slå Æselet med Stokken.