Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - 3 MOSEBOG - 3 MOSEBOG 7

3 MOSEBOG 7:8-24

Help us?
Click on verse(s) to share them!
8Den Præst, som frembærer nogens Brændoffer, ham skal Huden af det Brændoffer, han frembærer, tilfalde.
9Ethvert Afgrødeoffer, der bages i Ovnen, eller som er tilberedt i Pande eller på Plade, tilfalder den Præst, der frembærer det;
10men ethvert Afgrødeoffer, der er rørt i Olie eller tørt, tilfalder alle Arons Sønner, den ene lige så vel som den anden.
11Dette er Loven om Takofferet, som bringes HERREN.
12Hvis det bringes som Lovprisningsoffer, skal han sammen med Slagtofferet, der hører til hans Lovprisningsoffer, frembære usyrede Kager, rørte i Olie, usyrede Fladbrød, smurte med Olie, og fint Hvedemel, æltet til Kager, rørte i Olie;
13sammen med syrede Brødkager skal han frembære sin Offergave som sit Lovprisningstakoffer.
14Han skal deraf frembære én Kage af hver Offergave som en Offerydelse til HERREN; den tilfalder den Præst, der sprænger Blodet af Takofferet på Alteret.
15Kødet af hans Lovprisningstakoffer skal spises på selve Offerdagen, intet deraf må gemmes til næste Morgen.
16Er hans Offergaver derimod et Løfteoffer eller et Frivilligoffer, skal det vel spises på selve Offerdagen, men hvad der levnes, må spises Dagen efter;
17men hvad der så er tilbage af Offerkødet, skal opbrændes på den tredje Dag;
18og hvis der spises noget af hans Takoffers Kød på den tredje Dag, så vil den, som bringer Offeret, ikke kunne finde Guds Velbehag, det skal ikke tilregnes ham*, men regnes for urent Kød, og den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde. { *som bragt Offer. }
19Det Kød, der kommer i Berøring med noget som helst urent, må ikke spises, det skal opbrændes. I øvrigt må enhver, der er ren, spise Kødet;
20men enhver, som i uren Tilstand spiser Kød af HERRENS Takoffer, skal udryddes af sin Slægt;
21og når nogen rører ved noget urent, enten menneskelig Urenhed eller urent Kvæg eller nogen Slags urent Kryb, og så spiser Kød af HERRENS Takoffer, skal han udryddes af sin Slægt.
22HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
23Tal til Israelitterne og sig: I må ikke spise noget som helst Fedt af Okser, Får eller Geder.
24Fedt af selvdøde og sønderrevne Dyr må bruges til alt, men I må under ingen Omstændigheder spise det.

Read 3 MOSEBOG 73 MOSEBOG 7
Compare 3 MOSEBOG 7:8-243 MOSEBOG 7:8-24