Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - 3 MOSEBOG - 3 MOSEBOG 23

3 MOSEBOG 23:7-31

Help us?
Click on verse(s) to share them!
7På den første Dag skal I holde Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre.
8I skal bringe HERREN Ildoffer i syv Dage. På den syvende Dag skal der holdes Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre.
9HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
10Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer til det Land, jeg vil give eder, og høster dets Høst, skal I bringe Præsten Førstegrødeneget af eders Høst.
11Han skal udføre Svingningen med Neget for HERRENS Åsyn for at vinde eder Guds Velbehag; Dagen efter Sabbaten skal Præsten udføre Svingningen dermed.
12Og på den Dag I udfører Svingningen med Neget, skal I ofre et lydefrit, årgammelt Lam som Brændoffer til HERREN,
13og der skal høre to Tiendedele Eta fint Hvedemel, rørt i Olie, dertil som Afgrødeoffer, et Ildoffer for HERREN til en liflig Duft, og ligeledes en Fjerdedel Hin Vin som Drikoffer.
14Brød, ristede Aks eller nyhøstet Horn må I ikke spise før denne Dag, før I har frembåret eders Guds Offergave. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt, overalt hvor I bor.
15Så skal I fra Dagen efter Sabbaten, fra den dag I bringer Svingningsneget, tælle syv Uger frem - det skal være hele Uger -
16til Dagen efter den syvende Sabbat, I skal tælle halvtredsindstyve Dage frem; da skal I frembære et nyt Afgrødeoffer for HERREN.
17Fra eders Boliger skal I bringe Svingningsbrød, to Brød, som skal laves af to Tiendedele Efa fint Hvedemel og bages syrede, en Førstegrødegave til HERREN.
18Og foruden Brødet skal I bringe syv lydefri, årgamle Lam, en ung Tyr og to Vædre, de skal være til Brændoffer for HERREN med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer, et Ildoffer for HERREN til en liflig Duft.
19Og I skal ofre en Gedebuk som Syndoffer og to årgamle Lam som Takoffer.
20Og Præsten skal udføre Svingningen med dem, med de to Lam, for HERRENS Åsyn sammen med Førstegrødebrødet, de skal være HERREN helligede og tilfalde Præsten.
21På denne Dag skal I udråbe og holde et Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre. Det skal være eder en evig gyldig Anordning, overalt hvor I bor, fra Slægt til Slægt.
22Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen til Kanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter din Høst; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er HERREN eders Gud!
23HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
24Tal til Israelitterne og sig: Den første dag i den syvende Måned skal I holde Hviledag med Hornblæsning til Ihukommelse og med Højtidsstævne;
25I må intet Arbejde gøre, og I skal bringe HERREN Ildofre.
26HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
27På den tiende Dag i samme syvende Måned falder Forsoningsdagen; da skal I holde Højtidsstævne, faste og bringe HERREN Ildofre;
28I må intet Arbejde gøre på denne Dag, thi det er Forsoningsdagen, den skal skaffe eder Soning for HERREN eders Guds Åsyn.
29Thi enhver, som ikke faster på denne Dag, skal udryddes af sin Slægt;
30og enhver, der gør noget som helst Arbejde på denne Dag, det Menneske vil jeg udslette af hans Folk.
31I må intet Arbejde gøre. Det skal være eder en evig Anordning fra Slægt til Slægt, overalt hvor I bor.

Read 3 MOSEBOG 233 MOSEBOG 23
Compare 3 MOSEBOG 23:7-313 MOSEBOG 23:7-31